Historier og fortællinger
Dengang var det ligesom at leve i mørket, og man forstod på ingen måde realiteten af den verden vi lever i, som man gør i dag gennem videnskab. Det var også derfor at folk dengang, gik over i myter og historie fortællinger, for at tale om sandheden, af intet selv. Måden dette fungerede på i realiteten, var at man havde nogle mennesker, måske 1 per 10 millioner, som ville jail-breake deres hjerne til forståelsen for intetheden, dem man kendte som Jesus, eller Buddha, og mere. ”det var mestrene, inden for intetheden ”.
fra mund til mund
Disse mennesker, som kom frem til intetheden, ville selvfølgelig dele deres forståelse om hvordan an
dre mennesker ikke havde nogen anelse om det liv de levede, eller forståelse for det. Hvis man forestiller sig at man selv bryder ud af ”matrix’en”, og får en åbenbaring, og en helt ny forståelse for livet, og man føler man er nødt til at dele den med andre, er den bedste måde man dengang kunne gøre det på, var ved at fortælle historier. Og imens de fortalte om disse fortællinger om intetheden, blev den fortalt og tilrettelagt, så den lokale kultur kunne forstå den. At forklare intetheden til en dansker med dansk kultur, ville være helt anderledes end f.eks. en indianer i Afrika.