Intetheden
Hvis vi siger det ”rigtige-jeg”, og ikke ”det falske-jeg”, er intet. Og at dette intet, i virkeligheden er noget meget vigtigt. Hvis man kan forene sig med tanken om at man i virkeligheden er intethed. Dette kan man ikke forklare eller forstår, man er bare nødt til indirekte at forestille sig at man er intetheden selv. Først ved at forestille sig man er intetheden, kan man blive til intetheden. Så er vi kommet frem til at ”ens-jeg, er intetheden”. Det er første skridt.
eksistens
Næste skridt i processen til at forstå religionen, kommer når man spørger ” hvad er eksistens ”. Hvad og hvem er eksistens, og hvordan kan eksistens overhovedet eksistere.
Man kan komme til et svar, når man har gjort op med sig selv at man er intethed, og spørger sig selv om hvad eksistensen er. Svaret bliver delikat leveret, og præsentere sig selv som ”intethed”. Altså er eksistens, og intethed det samme. De fremgår og opstår ud af hinanden. Bedre forklaret fremkommer eksistens ud af intethed, og denne eksistens forsvinder aldrig, den er der altid.
Denne tilstand i sindet, henvises der til i f.eks. buddisme som ”The Void”, og andre. Altså at alle realiteter, kommer fra intetheden. Og nu sidder man måske og fortæller sig selv, ”Okay det giver
da god mening, eller noget, men denne tekst går ikke ud på at hverve, eller lignende til teorien. Men blot at informere om at man kan få en direkte forbindelse med denne sandhed. En anden oplysning, man kan have, er at andre mennesker omkring dig, og alt andet man ser, også er intetheden. Ved at opnå denne form for oplysning kommer man frem til konklusionen at i og med de er intet, og du er intet, er i identiske, på et andet eksistens-niveau. Ved at samle de forskellige forståelser man stille og roligt får, kan man samle dem og i sidste ende, komme frem til forståelsen at, eksistens udspringer fra ingenting. Og at denne ultimative ”intethed”, er Gud. Altså at ordet Gud, henviser til denne intethed.
Fordi intetheden er kilden til alt. Dette skal ikke forstås som en personlig Gud, eller en Gud med et skæg, ham eller hende. Men nærmere en forståelse for at Gud, er kilden til alt. Intetheden er altså en forsamling af det hele. Denne intethed har ingen plads, eller lokalitet, ingen tid eller sted. Netop fordi intetheden besidder ingen af disse kvaliteter. Dette er ikke idéen om intetheden, det, som at der her bliver snakket om, er altså at der bliver direkte snakket om intet. Det man igen kan konkludere når man selv er intet, og denne Gud man har i fundet sig med, også er intet, er altså at man i sidste ende selv er Gud, fordi man er intet.