Danskerne holder ved Folkekirken
Næsten tre ud af fire danskere er medlem af Folkekirken, som siden Grundloven blev givet i 1849 har stået som et af de mest stabile elementer i det danske samfund. Kirken blev skrevet ind i forfatningen som dansk kirkeinstitution, der understøttes af staten, men ikke er en egentlig statskirke. Folkekirken er dog stærkt bundet til staten, og blandt andet skal regenten være medlem af kirken, der således bliver en vigtig del af det danske magtapparat.
Nu er der kommet en undersøgelse, der viser noget om, hvorfor danskerne stadig i overvældende grad holder fast i medlemskabet af Folkekirken. Nogle steder falder antallet af medlemmer af kirken målt i procent af hele befolkningen, men det skyldes ikke så meget udmeldelser, som det skyldes at der er kommet mange nye danskere til, der ikke har den kristne tro som religion. Det gør sig således gældende i nogle områder i de større byer.
Det er Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som nu har undersøgt baggrunden for, at folk er medlem af Folkekirken. Undersøgelsen viser, at de fleste medlemmer opfatter sig som ‚kulturkristne‛. Det vil sige, at det ikke i så høj grad er selve det kristne grundlag, der vejer tungt blandt motiverne for at være medlem af kirken, men snarere det, at man oplever kirken som et kulturcentrum, som har en historisk og national betydning og derfor opfattes som vigtig.
For de fleste er det vigtigt at holde fast i medlemskabet af Folkekirken for at have en ramme for familiebegivenheder som bryllup, dåb og konfirmation, ligesom vi hygger os med at gå i kirke juleaften og ved andre højtider.
Man skal heller ikke underkende, at mange holder fast i deres medlemskab af Folkekirken for at have en institutionsramme for at håndtere død og begravelse i familien. Så er der styr på ritualerne, og prisen for et gravsted og vedligeholdelse af det er ofte betydeligt lavere, hvis man er medlem af kirken, end hvis man ikke er det.