Menu

At formidle religion



Dette leder os igen tilbage til vores core-problem, at mennesker er ekstremt dogmatiske.

Men hvis bare sandheden om intet selv, kunne kommunikeres videre til andre mennesker, hvilket man ikke kan, for det at være til, er noget man er, og ikke noget man kommunikerer om.

Muligheden for forståelse af intetheden, er at man er nødt til at blive intetheden selv.

Det er bare så svært for andre mennesker at relatere til denne tankegang om at være intetheden, fordi i det man fortæller et andet menneske om det, konstruere de en historie i hovedet, og begynder at omdanne disse konstruerede historier til hvad de tror på. Og sådan bliver disse holdninger og hvad man tror på, til myter, og fortællinger. Oftest hvordan andre mennesker forklarer denne måde at finde intetheden på, er gennem en analog, fordi det er den eneste måde man kan forvalte det videre.

viden om intetheden

Dette skaber også det store problem, at andre former for viden er givet videre i form af skriftruller, bøger, og mere. Man printer kopier, og sender dem rundt i verden til forskellige klasseværelser som så lærer om dette. Problemet er bare at selvom man læser om intetheden, bliver ens hjerne ikke jail-breaket af den grund, og man lære ikke at opfatte sig selv som intethed. Og derfor tror vedkommende som læser bogen, stadig på at de er dem selv, og en anden er sig selv, osv. Det bunder i at vedkommende som læser dette, er så dogmatisk at de ikke forstår der er dogmatiske. Vedkommende vil læse om intetheden, prøve at forstå det og få det til at give mening, og der ligger at vedkommende i hjernen, konfigurere det til en tros retning .

For at tale om intetheden, er man nødr til at være intetheden, og som intetheden kan man ikke forklare det videre, og derfor er man nød til selv at nå dertil